Tommelise

Vores egen opdrættede Tommelise (2 år) (blå tortie silver makrel tabby & hvid) er datter af vores igen egen opdrættede Amour. Tommelise er virkelig smuk og unik med en meget gennemtrængende sølv. Det er hende, der har ligget model til det gennemgående foto på denne hjemmeside. Ligesom sin mormor Tara (se under neutraliserede katte) har hun cremefarvet halespids. Hun er et flot eksemplar af racen, flot trekantet hovedform, ører der flugter og lang busket hale. Begge Tommelises forældre er naturligvis testet GSD4-normale.

Tommelise er enormt tillidsfuld over for alle vores andre - og større - katte. Fra hun var helt lillebitte, og lige akkurat kunne hoppe ud af kassen (som den første), klatrede hun op i sofaen og puttede sig helt alene ind til vores STORE røde hankat, Flamme (se foto). Og så var dét venskab skabt. Sidenhen charmede hun sig ind hos alle vores andre store katte. Hun er altid i godt humør - og sætter gang i de store, når hun får lyst til at lege. Alle elsker Tommelise - så hun kan slippe af sted med hvad som helst =) Tommelise er klog, kærlig, selvsikker og initiativrig.

Tommelise har den 6.5.2012 født sit første kuld Norske Skovkattekillinger. Se vores killingeside. Hun er parret med DK Hawie-Cats Malthe, ejet af Gitte og Klaus. Malthe er creme silver blotched tabby. Han var på besøg her hos os til parringen, og det var rigtig hyggeligt at lære ham at kende. Malthe er mild, rolig, imødekommende og meget, meget kælen. 

 

Tommelise

Tommelise er født selvsikker og kærlig

Tommelise

"ja, jeg ER smuk... og nu skal jeg være MOR"

Amour

Vores egen avlshun DK Tailtip´s Amour (harlekin blå tortie tabby & hvid) Amour er selvfølgelig testet GSD4-normal. Hun er SMUK og racetypisk fx med sin smukke trekantede hovedform, ører der flugter trekanten og lange buskede hale. Hendes pels er silkeblød og skal næsten aldrig redes.

Hun har et vidunderligt temperament. Stille miavende og med blinkende øjne kommer hun gerne og ber om nus. Hun ELSKER sin egen mor - Tara - og ved ikke noget bedre end at ligge i ske midt mellem mor Tara og sin datter Tommelise. Tryghedsnarkoman - det er Amour. Og omsorgsfuld. Hun kan vaske sin datter Tommelise eller sin mor, Tara, i 10 minutter ad gangen. Heldigvis giver de hende også kærlighed tilbage...

Blid, kærlig, rolig og nysgerrig  - dét er Amour.

PS: hvem elsker at se naturfilm i fjernsynet?

 

AMOUR

Kærlige Amour

AMOUR

Amour ser TV

AMOUR

Amour med sine killinger