HVEM ER VI - OG HVORFOR HAR VI NORSKE SKOVKATTE?

Vi er en dynamisk familie, som består af to voksne - Tommy og Janne - fem børn, der er fløjet fra reden - en papegøje, Freja, der følger med i ALT ;o), og så det vigtigste for DIG, der læser på netop denne hjemmeside: NI HARMONISKE, NYSGERRIGE OG KÆRLIGE NORSKE SKOVKATTE.

Vi har altid haft katte. Købte vores første norske skovkat Obelix (sort blotched tabby & hvid) hos Sara og Jenser fra det daværende "Kajensa"s katteri i august 2005. "Kajensa"-killinger udmærkede sig ved altid at være opflasket med menneske-kærlighed i store mængder, hvilket gav de mest vidunderlige, harmoniske og kærlige katte. Obelix viste sig at være en helt vidunderlig kat. Knyttede sig hurtigt til os. Altid glad og kontaktsøgende, og alligevel meget selvstændig. Obelix løb frit omkring som ungkat. I Rold Skov. Han er den fødte jæger. Kom fx jævnligt og afleverede store hugorme. Tog fugle i luften. Helt imponerende jægerinstinkt, om end lidt barskt at iagttage. Vi kunne altid kalde ham til os. Han kom glad løbende heelt inde fra skovens mørke, når det var aften, og vi serverede aftensmad. Obelix blev kastreret. Vi skulle jo bare lige have én enkelt RIGTIG NORSK SKAUKATT :O)

Obelix følte sig tydeligvis alene. Blev MEGET glad for - og helt afhængig af - os. Obelix er den dag i dag vores mest følsomme kat. Bare vi går på badeværelset ligger han close up af døren der ind til, og venter til vi er tilbage - hvorefter han miaver en lang historie om, at vi var væk fra ham :D Vores daværende andre huskatte var gamle. Gad ham ikke så meget. Vi ringede til Sara, som fortalte, at Obelix netop havde fået en enkelt halvlillebror, Flamme (rød makrel tabby & hvid). Ahr. Vi kunne da godt bare SE ham.

Og så havde vi pludselig to RIGTIGE NORSKE SKAUKATTE :O) Flamme og Obelix blev bedste venner. Løb altid rundt sammen i Rold Skov og kom, når vi kaldte. Flamme har et helt vidunderligt sind. Han gider ALLE - ALTID.

Flamme blev kastreret. Året efter ringede Sara til os. Havde jeg ikke nævnt henkastet, at det kunne være fantastisk med en trefarvet supersmuk hunkat??? Obelix og Flamme var blevet storebrødre! Til et "danse-kuld". Samba var én af dansepigerne. 

DK Kajensas Samba, sort tortie & hvid, gruppe 6, FD LO 140061, født 02-04-2006. Vidunderlig KÆRLIG - KLOG - SMUK - SELVSTÆNDIG kattepige vi fik :o) Samba følger os rundt i huset. Kommer altid når vi kalder HENDES navn! 

Selvfølgelig skulle Samba have killinger. Vi var lææænge på jagt efter en SUPERMAND til hende. Dygtige og erfarne opdrættere Toonscat på Sjælland havde netop ham vi søgte. Han har præmieslugere til forældre: far: CH, DK Starkad´s Ramses II, mor: DK Østersø´s Bailey. Vi kommer ikke selv til at gå på udstillinger med vores katte. Så meget desto mere vigtigt er det for os, at vores fædrene (og mødrene) ophav er i orden. Vi vil forsøge at opdrætte katte, der både er racetypisk flotte og har et dejligt temperament. Vi fandt en RIGTIG prins :O)

Tabasco har det skønneste temperament. INTET kan ryste ham. Han sidder fx gerne PÅ støvsugeren når den er i brug ;o) Tabasco vokser sig SÅ stor og FLOT.

Stor, stor kattegård er bygget. Rigelig plads både inde og ude OG i vores families hjerter til en enkelt hunkat mere. HA - hvem sagde: "Vi skal bare lige have én enkelt RIGTIG NORSK SKAUKATT" ?? Pas På, hvis du ikke ejer én endnu! De er aldeles vidunderlige i temperamentet - sociale ud over alle grænser - og så er de jo gudesmukke :o)

Sidst, men ikke mindst, er DK Indina Fortuna´s Tara, blå tortie & hvid, gruppe 6, FD LO 147308 flyttet ind. Datter af præmieforældre. Far: IC. DK Indina Fortuna´s Balder, mor: Siena Felis Jubatus. Tara stammer altså fra den originale Felis Jubatus slægt. Dygtige og erfarne opdrættere står bag. Indina Fortuna i Kolding. Og Tara ER en rigtig prinsesse :o)

Tara spinder blot vi går forbi hende. Hun tager øjenkontakt, så man er helt solgt, og så går hun CATWALK, så diverse supermodeller godt kan gå hjem og lægge sig ;o))

Siden har vi avlet de mest sociale og kærligste katte du kan forestille dig. Og selvfølgelig bliver de smukke med de forældre de har ;o) Hele vores familie ødsler hver eneste dag katteomsorg ud af ærmerne, så du vil få en killing, der er vant til lidt af hvert :o) Tabasco er blevet kastrat - så vi lejer en flot hankat, når vi har brug for det. Samba er blevet steriliseret, så de to hunkatte vi nu avler videre på er Amour og hendes datter Tommelise - se siden: Avlshunner.

At sælge eller købe en killing vil vi betragte som en tillidssag mellem dig og os. Du skal aldrig købe "katten i sækken" men forvente MEGET af os som opdrættere - fx råd og vejledning så langt ud i fremtiden du ønsker det - og vi vil også forvente en del af dig som kommende køber af en killing hos os. Du SKAL fx have overskud af tid og kærlighed til din kommende kat, for det vil vores killinger være vant til. Vi vil tillade os at råde dig i forhold til, hvilken killing der temperamentsmæssigt vil passe bedst ind i netop dét liv, som du lever. Af hensyn til jer begge to. Enhver killing vil af vores dyrlæge få udfærdiget en skriftlig helbredsattest og en vaccinationsattest. Ingen killing vil forlade sin mor før den er 12 uger gammel, men har du købt en killing, vil vi løbende sende dig fotos pr mail, og du er altid velkommen til at ringe for at spørge til den. En killing fra os vil altid have en Felis Danica Stamtavle. Det betyder, at det er en ægte NORSK SKOVKAT :O)

Allernederst på denne side, vil du se alle vores kattes forbillede. Missemor - (Cirkeline) har vi mistet i januar 2012. Hun blev næsten 15 år og levede de sidste 5 år af sit liv hos Louise (Jannes datter) og Thomas i Fredericia. Hver eneste gang vi har haft killinger, har Missemor taget rollen på sig som MOR - og er styrtet ud i naturen for at hente mus til de små. Fuldstændig rørende. Missemor ville gerne fortsat have katte-magten i huset, selvom hun var omgivet af rigtig mange større katte. Det gav lidt udfordringer, så Missemor pakkede kufferten og flyttede til Louise og Thomas. I to gav hende den allerbedste alderdom hun kunne få. Tak skal I have for det <3 - og den aller-kærligste tanke til Missemor <3 <3 <3

Vi er medlem af JYRAK - Jysk Racekatteklub, og vi er medlem af Norsk Skovkattering.

Vores "katteri" har navnet "TAILTIP", og hvis du ser nøje efter på vores katte, vil du se hvorfor :O)

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT MAILE ELLER RINGE FOR EN KATTESNAK :O) 

Obelix

Flamme

Samba

Tabasco

Tara

Cirkeline